Vintersikring af sommerhus.

Husk at vintersikre dit sommerhus

Husk at vintersikre dit sommerhus, tagrender skal renses.

 

 

Nu er det på høje tid at sørge for vintersikring af sommerhuset.

Hvert år går det galt. Mange sommerhusudlejere glemmer vintersikring af sit sommerhus ordentligt, med det resultat, at sprængte vandrør og ubudne gæster ødelægger sommerens fortjeneste.

Læs med og lær, hvordan du bedst vintersikrer dit sommerhus.

Den første nattefrost er sat ind, og der bliver færre og færre mennesker i sommerhusområderne i Hou. Men ifølge landets sommerhusudlejere, er det ikke alle, der får vintersikret sit sommerhus inden vinteren. Og det øger risikoen for skader på huset betragteligt.

– Det er især vigtigt at få lukket for vandet ved hovedhanen og lade husets haner stå åbne. På den måde tømmes anlægget for vand, og man undgår frostsprængte vandrør. Man bør også tømme blandingsbatterier og opvaske- og vaskemaskiner, ligesom toiletter bør tømmes eller frostsikres med frostvæske. Alternativt kan man holde sommerhuset opvarmet vinteren igennem, men det bliver hurtigt bliver en dyr omgang
Skadesramte sommerhusejere fortæller ofte at skader kunne have været undgået skader ved at forberede huset ordentligt til den kolde tid.

Før du tager afsked fra sommerhuset er det også en god idé at gennemgå huset udvendigt for huller og skader, så skaderne ikke udvikler sig henover vinteren på grund af frost og vandindtrængning. Du bør også rense husets tagrender for at forhindre vand i at hobe sig op. Det kan medføre både råd og frostskader.

Gør dit vintersikre hus uinteressant for indbrudstyve.

Den mørke og kolde tid betyder også en øget risiko for indbrud i sommerhuset. Men man kan faktisk gøre meget for undgå de ubudne gæster i sommerhuset.

– Grundlæggende skal du få sit sommerhus til at fremstå uinteressant for indbrudstyvene. Du bør lade gardinerne være trukket fra og fjerne dyre designermøbler og elektronik eller stille det i en blind vinkel, så tyvene kan se, at der ikke er noget at komme efter. Du bør også sikre dine vinduer med solide hasper og få monteret dobbeltlåse på dørene, så det bliver vanskeligt for tyvene at bryde ind.

Hvis uheldet er ude, og du alligevel rammes af skader eller indbrud, er det vigtigt, at du har tegnet en ordentlig sommerhusforsikring, så du ikke ikke lige pludselig står med en regning på mange tusinde kroner. Og som en almindelighed, er den en god ide at sommerhusejeren tager forbi sit hus nogle gange i løbet af vinteren, så han kan sikre sig, at alt er, som det skal være.

 

Otte råd om hvordan du vintersikrer dit sommerhus

  • Luk for vandet og tøm vandanlæg.

  • Tjek huset udvendigt og reparerer eventuelle skader.

  • Rens tagrender.

  • Hav ikke dyre møbler stående synligt fremme.

  • Træk gardinerne fra.

  • Sikre døre og vinduer med dobbeltlåse og kraftige hasper.

  • Hav styr på din forsikring.

  • Kig efter dit hus – eller få andre til det.