Velfærdshus på Hou Havn

Byggeriet til Hou Havns nye velfærdshus er gået i gang.
Alle tilladelser er givet til byggeriet på Hou Havn, som kommer til når alt går efter planen, at stå færdigt til sæsonen 2015.
Velfærdshuset får en facade der passer ind i det øvrige havnemiljø, og kommer til at indeholde gode faciliteter til havnens gæster.
Der bliver toiletter, badefaciliteter, vaskeri, køkken, sejlerstue, mødelokaler og en dejlig udsigtsterrasse.
Derudover får havnefogeden sit nye kontor med egen indgang som du kan se på tegningen nederst til højre.

Skitse af hvordan velfærdhuset kommer til at se ud. Her set fra syd.

Udgravningen startede den 2. marts 2015. Og siden er det gået slag i slag.

Grunden til velfærdshuset er udgravet.Grunden bliver hurtigt planeret så byggeriet kan starte.

Der er fyldt stabilgrus op i det tidligere store hul.

Takket være det gode forårsvejr bliver sokkel og kloakering på bare 10 dage færdiggjort, så der er klart til det øvrige byggeri.

Kloakeringen er færdig, og der afrettes så der kan blive isoleret med flamingo.

Vil du en tur ned og kigge på byggeriet, så anbefales det, hvis du er i bil, at benytte parkeringspladsen på havnen, så der er plads til håndværkerne.

Print Friendly, PDF & Email