Petanque i Hou

Sæsonen for petangue er allerede startet i Hou.
Petanque er et kuglespil for alle aldre. Dygtighed, præcision, og godt humør, er gode egenskaber at besidde i dette hyggelige spil.

DSCI0398

Spil petanque hver mandag og torsdag i Hou ved sportspladsen hvor der er plads til mange spillere. Med de 4 baner som ligger smukt i læ af levende hegn og klubhus, er der lagt op til en rigtig hyggelig eftermiddag. Der er ikke nogen tilmelding, alle er velkommen. Man betaler blot 5 kroner pr. gang, som går til Hou Brugerråd.
Af og til spilles der sammen og mod Melholt petanque.
Er vejret til det, og spilles der i solskin kan du tage en pause på bænken med klubhuset i ryggen og nyde solen som skinner direkte på dig; så hygger man sig med kaffe eller en kop øl på bænkene.

DSCI0407

Der spilles petanque fra klokken 14 fra den 14. marts 2016.
Fra 7. maj til den 20. august spilles der klokken 18.30

Hyggelig grillaften den 3. august klokken 16.30

Efter den 20. august til og med den 2. november spilles fra klokken 14.

Petanque banerne er også åbne ud over disse tider, så har du lyst til at spille sammen med dine venner, eller måske til en familiefest, så er banerne selvfølgelig også tilgængelige. Læs mere om Hou Centerråds aktiviteter, og find din kontaktperson her.

DSCI0413

Der er ved banerne opsat et pointbrædt, så det eneste du behøver at medbringe er kuglerne, og det gode humør.

DSCI0393

Hou Centerråd modtog i 2002 en anmodning fra interesserede petanquespillere, der gerne ville have etableret en petanquebane ved Hou Borgerhus.
Centerrådet syntes det var en god ide, og begyndte straks på planlægning og etablering af banerne.
Et frivilligt hold på ca. 8 fremtidige spillere begyndte straks at grave banerne ud.
Kommunen leverede knust beton som underlag for banerne, der blev omgivet af brugte kantsten, også fra kommunen.
Centerrådet indkøbte det meget dyre stenmel, som er selve underlaget for petanquespillet. Holdet plantede endvidere hæk til 2 sider. Efter ca. 10 hele og hårde arbejdsdage kunne spillerne tage banerne i brug.