Hou Havnebad

DSCI1216
Hou Havnebad øst for Hals i Nordjylland er åbent for alle som har lyst til en dukkert i friskt vand.

Hou Havnebad

Som en af de få havne på østkysten i Nordjylland tilbyder Hou Havn et havnebad som også er tiltænkt rullestolsbrugere. Ikke blot er er der ramper som fører ned til badet, men der er også en lift, så kørestolsbrugere kan hjælpes i vandet.

Havnebadets lift i brug

Skal du bruge liften så hent nøgle hos havnefoged.

Hou Havnebad byder også på en lille strand, hvortil kørestolsbrugeren kan svømme ind, og nyde vandet skvulpe hen over kroppen. Bemærk at der ikke er livredder til stede i Hou Havn, og at hovedspring ikke er tilladt på grund af den lave vanddybde.

Havnebadets lille strand

 

Kørsel til Hou Havnebad er særdeles nemt, idet havnebadet ligger for enden af molen.
Tilkørsel med bil er dog ikke muligt under havnens markedsdage som ligger om mandagen. Læs mere her.

I tilknytning til Hou Havnebad er der på molen moderne bade og toiletforhold, selvfølgelig også tilgængeligt for kørestolsbrugere.

Har du lyst til at se hvordan forløbet af byggeriet af Hou Havnebad har været, så er der her under en lille billedserie.

Print Friendly, PDF & Email